Lige som jeg troede, at det gik godt

Selvfølgelig går det ikke godt. Hvad tænker jeg på. Tænker generelt for meget. Det med at leve i nuet, det bruger jeg ikke..

   Nå, men hvem møder jeg på stranden. Narrens x, som så åbenbart ikke bare er en x. Nej nej, hun fortalte da lige hvordan de stadig skriver sammen, og ses ca en gang om ugen. Føler mig dum. Eller det ved jeg ikke. Måske er det lettest at komme fra hinanden langsomt og så ses mindre og mindre? Jeg vidste det jo egentlig godt et eller andet sted. Efter vi ”sluttede” det, kan han jo selvfølgelig godt bruge x’en igen. Det skal dog siges, at da alt var godt mellem os, så han hende slet ikke. Men nu gør han så. Åbenbart. Jeg burde nok sige noget, men det gør jeg ikke. Vi var to om at slutte det sidste gang, og nu vil jeg bare gerne have ham igen. Ved jo, at han kan lide mig, eftersom han ikke siger andet, og eftersom han slog op med x’en for at få mig – så der må jo være noget om det?

Nu må vi se, hvad der sker, eller hvad, der ikke sker.