Hadeliste #1

·      Når gummiedutterne på hårnålene er faldet af

·      Når folk har krimskrams i øjenkrogene

·      Når folk siger ”hvems” i stedet for ”hvis”

·      Når noget roder eller er beskidt

·      Mennesker, der smasker

·      Folk, der ikke løfter fødderne, når de går

·      Modvind

·      Når negle flækker

·      Sidestik

·      Regnvejr

Nu er det fuldkommen forbi - igen

Ønsker højere end noget andet, at jeg kan komme videre. Hvordan er det muligt, at elske en nar så pokkers meget? Han var ved mig i weekenden, og tog efterfølgende hjem til hende. Altså dagen efter. Jeg ved, at jeg ikke på nogen måde ejer ham, og at vi ikke er kærester, eller ”har noget” igen, men hvad fanden tror han, det er? Et cafeteria hvor han bare kan komme og gå som han vil? Vi havde det godt sidst, og alt virkede skønt, og nu er alt det værste rod. Jeg ved godt, at vi var to om at slutte det, men hvis han virkelig elsker mig, som han jo siger, så burde han jo ikke tage hjem til hende, hver gang det bliver svært.

Jeg elsker ham så meget, men jeg kan jo for guds skyld ikke blive ved med at tilgive ham. Jeg ved, at jeg fortjener bedre, der er bare noget, der gør, at jeg ikke kan se andre end ham.

Tænkt at han behandler mig sådan, det er uacceptabelt, og jeg føler mig knust og tom. Jeg vil virkelig ikke mere, jeg vil bare videre – og alligevel håber jeg så inderligt, at han dropper hende fuldkommen og beder mig tage ham tilbage. Han bruger hende. Han vil gerne have, at hun vil have ham. Giver det mening? Så han lader ligesom en dør stå på klem, og selvom han ikke vil være kæreste med hende, så sårer han jo virkelig mig, når han spiller det der "to heste" spil. Føler mig dum.

Hende han ser, er hans eks, og de har var sammen 3 år. Det fungerede ikke, da de var kærester, men selvfølgelig er det svært at stoppe efter så lang tid, ingen tvivl om det. Men han slog op med hende, pga. mig, og nu smadrer han det hele. Vi har været så meget igennem sammen, og jeg gik bag min venindes ryg for hans skyld. Forstår ikke, hvordan han kan byde mig det? Han er ufattelig svag og ikke besværet værd, og hvorfor i alverden gør han det? Han vil jo ikke være kærester med hende, men kan alligevel godt bruge hende sommetider. Han kan ligesom ikke lukke den helt..

Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. I'm lost. Det sidste jeg sagde til ham, efter jeg fandt ud af det, var:

”Jeg er ligeglad nu. Gør hvad der passer dig.”

Erotisk buttet

Her er 2 billeder, fra sidst jeg besøgte London - det er jo lidt skønt derovre!

Mødte dette alt for søde tykke egern, der bestemt stadig ikke var mæt, trods den fremtrædende erotisk buttede mave.. åhh

Stødte da også på disse seje biler, der understreger byen perfekt!

Berlin eller London?

Beslutninger er bare ikke mig! Så er det sagt – jeg stinker til det, rent faktisk. Jeg har før været i London, og det er bestemt en oplevelse, hver gang man er der. Jeg elsker byens atmosfære og det skide skønne miljø, det er lige mig! Og selvfølgelig alle de fantastiske butikker og hyggelige gader. ”I love it!”, for at citere Ole Henriksen direkte.

Men Berlin! Åh Berlin. Jeg har endnu ikke sat mine to fødder i Berlin, og det vil jeg så uendelig gerne. Vil gerne se byen og gå lidt små-amok i butikkerne. Min veninde har været der nogle gange, og siger det er rigtig lækkert. Så, det endelige spørgsmål.. What to do? Prøver at gå systematisk til værks.

London fordele

- Kan finde rundt
- Kan bruge undergrunden
- Kender tilbudsstederne
- Gode teaterforestillinger
- Accenten får mig til at smile
- Erotisk buttede egern (billeder kommer senere)

Berlin fordele
- Nyt og spændende

- Nye butikker

- Kortere rejse
- Mulighed for at snakke tysk
- Masser af Weissbier

Marked, mhhh

Så har jeg sgu også været på marked, og jeg har fundet nogle søde og sjove ting! Jeg elsker, når man finder noget, som alle og enhver ikke kan gå ind og købe i en butik. Her er lidt af det, jeg købte, hvilket selvfølgelig var ufattelig billigt - lige noget, der fungerer, når man studerer og ingen penge har. YES.

22 kilomerters filosofering

Har netop præsteret, at løbe og cykle i alt 22 kilometer. Troede godt nok ikke, jeg var i sand til det, men lever, det gør jeg sgu endnu! Er fuldkommen færdig i både krop og hoved og vil bare holde dejlig lang weekend, hvilket jeg i den grad gør nu. Det er vist velfortjent. 

   Jeg vil selvfølgelig også spise noget chokolade, selvom jeg udmærket godt ved, at det er spild af 22 hårde kilometer.. Men jeg falder i. Med begge ben og resten af kroppen. Sådan er det bare. Bum.

Jeg tænker forresten stadig på ham narren, mere end jeg burde. Faktisk hele tiden, og så igen. Derfor også gennem hver eneste af de 22 kilometer. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre, så lige nu gør jeg ikke noget. Tager en dag af gange, og ser så hvad der sker. Men hvis jeg kender ham og mig, hvilket jeg tror, at jeg gør, så sker der ikke noget. Jeg ville bare ønske, at han fortalte mig og hele verden, at han elsker mig, og at alt bare var lut og lagkage med flødeskum og skønne jordbær på toppen. Men det sker jo sjældent. Sådan noget rigtig fløde-søde kærlighed findes jo kun på film. Jeg håber stadig på det bedste. (Håber også, at han kommer i aften - selvom det sikkert er intet mindre end dumt)