fredag den 25. maj 2012

Så er jeg godt i gang

Den her uge har hidtil været skøn. Jeg har forsøgt at fokusere på en masse positive ting, der gør mig glad. En af tingene er den her nye blog, som virkelig har fanget min interesse! Oprindeligt var det faktisk ikke min egen ide, men to af mine gode veninder, og nu er jeg virkelig frisk på det, og glæder mig faktisk til at skrive.

Solen har været på himlen og skabt smil og vandkamp, og jeg nyder det ligesom resten af Danmark. Jeg har det med at blive ufattelig vinterdeprimeret, men nu begynder vejret at hjælpe på det. Nu vil jeg snart så småt begynde at fortælle lidt, om noget af det, der fylder meget i mit liv. Noget af det der sker, som gør mig enten glad eller trist. Det jeg spekulerer på, og prøver at få styr på. Ja, noget af det hele egentlig..
   Lige nu vil jeg nyde vejret, og så får i da lige et billede (kan jo se på andre blogge, at det ser flot ud) fra sidste uge, hvor jeg var et smut på ferie med nogle forfærdelige rare gutter og gutinder. Jaja, jeg begynder skam at få styr på det hersens bloggeri!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar