Sådan føles det lidt at skrive det her indlæg. Jeg har
aldrig i mit liv blogget før og heller aldrig troet, at jeg ville blive en af
de der ”bloggere”. Her er jeg så alligevel, vel egentlig mest til min egen
overraskelse. Jeg er 17 år og i fuld gang med at forsøge at leve livet og få det bedste ud af selv det værste. Sommetider går det dog ikke som planlagt. Ofte rent faktisk. Jeg græder og griner, og nu vil jeg dele det hele her.
Mit liv er mildest talt et rod. Men et lykkeligt rod. Faktisk et meget systematisk rod. Jeg er vel ikke andet end et alment menneske, men alligevel synes jeg, at det ville være interessant at lave en blog. Et sted jeg ikke skal lytte, men derimod fortælle. Et sted ingen dømmer mig. Et sted ingen kender mit ansigt og min omgangskreds. Et sted jeg kan være fuldkommen hudløs ærlig og mig selv. Et sted jeg kan smide alle mine frustrationer og hændelser i mit yndige, lille kaotiske liv. Jeg vil blogge om alt det, der sker i mit liv. Det jeg ikke kan dele med nogle andre, fordi de så vil tro, at jeg er sindssyg.
Så her er jeg, spændt som en baby, og klar til at give los!
Mit liv er mildest talt et rod. Men et lykkeligt rod. Faktisk et meget systematisk rod. Jeg er vel ikke andet end et alment menneske, men alligevel synes jeg, at det ville være interessant at lave en blog. Et sted jeg ikke skal lytte, men derimod fortælle. Et sted ingen dømmer mig. Et sted ingen kender mit ansigt og min omgangskreds. Et sted jeg kan være fuldkommen hudløs ærlig og mig selv. Et sted jeg kan smide alle mine frustrationer og hændelser i mit yndige, lille kaotiske liv. Jeg vil blogge om alt det, der sker i mit liv. Det jeg ikke kan dele med nogle andre, fordi de så vil tro, at jeg er sindssyg.
Så her er jeg, spændt som en baby, og klar til at give los!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar