Hvad er jeg for en fætter?

Noget af det jeg elsker at læse ved andre bloggere, er de der sjove lister,
så nu vil jeg da lige selv forsøge med en! Det kan jo aldrig gå værre end galt.

- Her kommer den første af slagsen. 

1. Jeg elsker Marabou med daim.
2. Jeg er glad for sproglige fag.
3. Jeg sover for det meste med ørepropper.
4. Mine forældre er naboer.
5. Jeg hører radio hver eneste dag.
6. Jeg bruger gammeldags udtryk.
7. Jeg kan godt lide lugten af landmand.
8. Jeg er et ordensmennesker i stor stil.
9. Min seng er altid redt – som i altid.
10. Jeg er lyshåret. Meget endda.
11. Jeg kan godt lide at tage billeder.
12. Jeg elsker jul og julestemning.

Her er så resultatet af min udsøgte kreativitet!
   Begge bukser fandt jeg i en genbrug, og klippede dem så korte til shorts. Det mørke par har jeg slebet med sandpapir, for at flænse stoffet en smule, og jeg har derfor heller ikke smurt dem op i benene. De sidder tæt, hvilket netop også var meninger. De lyse har jeg faktisk bare klippet og smurt op, og så er de en del mere løse end de mørke. Det er meget sjældent, at jeg er kreativ, så jeg er da helt overrasket over, hvor fint det blev, og hvor let det var. Jeg kommer helt sikkert til at bruge dem, og så har det kun kostet mig 40 kr og et stykke sandpapir!
 

Ja tak

Jeg har vundet! Troede jeg…

Jeg vinder ellers aldrig noget – som i ALDRIG. Men ind af postkassen dumpede nu min første rigtige præmie. Vågnede klokken ca. kvalme, da min kære postmand kom. En kupon på 500 kroner til ren netshopping! Hvor er det da bare skønt og fantastisk! Hvert fald indtil man læser det, der står med småt. Det gælder selvfølgelig kun, hvis jeg handler for mindst 1500 kr. Nå pyt skidt, jeg er da en slags vinder.

Jeg har hvert fald nu fast besluttet, at jeg skal et par dage til Berlin her i sommerferien, hvor jeg uden tvivl nok skal få handlet få over 1500. Jeg har nemlig en lang liste, der absolut ikke kan vente til jul eller nærmeste fødselsdag. Glæder mig allerede!

   Min veninde og jeg har ellers også været alt for kreative! Er helt stolt - viser lige nogle billeder senere.

xxx

Kage og dårligt humør

Nu har jeg ellers nydt vejret godt og grundigt og burde slet ikke brokke mig. Jeg har fået lækkert mad og nydt verdens bedste chokoladekage lige midt i solen. Sådan en god klistret en, der smager lige netop, som sådan en nu skal smage. Og alligevel tænker jeg på ham..

   Weekenden har nu ellers været ganske godt, selvom jeg kun nåede at se ham narren én gang. Hvorfor forguder jeg ham så meget? Han er jo ikke så fandens skøn. Og hvad skal der lige ske med os? Jeg laver jo egentlig ikke andet, end at spilde tiden. Han er bare så sød, selvom han gør så mange dumme ting. Kan vist roligt konkludere ud fra egne erfaringer, at kærlighed gør blind. I allerhøjeste grad!

Åh gud.. 

Lige som jeg troede, at det gik godt

Selvfølgelig går det ikke godt. Hvad tænker jeg på. Tænker generelt for meget. Det med at leve i nuet, det bruger jeg ikke..

   Nå, men hvem møder jeg på stranden. Narrens x, som så åbenbart ikke bare er en x. Nej nej, hun fortalte da lige hvordan de stadig skriver sammen, og ses ca en gang om ugen. Føler mig dum. Eller det ved jeg ikke. Måske er det lettest at komme fra hinanden langsomt og så ses mindre og mindre? Jeg vidste det jo egentlig godt et eller andet sted. Efter vi ”sluttede” det, kan han jo selvfølgelig godt bruge x’en igen. Det skal dog siges, at da alt var godt mellem os, så han hende slet ikke. Men nu gør han så. Åbenbart. Jeg burde nok sige noget, men det gør jeg ikke. Vi var to om at slutte det sidste gang, og nu vil jeg bare gerne have ham igen. Ved jo, at han kan lide mig, eftersom han ikke siger andet, og eftersom han slog op med x’en for at få mig – så der må jo være noget om det?

Nu må vi se, hvad der sker, eller hvad, der ikke sker.

Det bliver skam værre endnu...

Den nye fyr, som jeg fortalte om i går, han er måske slet ikke så ny. Mens jeg var sammen med ham kæresten, har vi også flirtet. Jeg troede ikke han var min type, og jeg elskede virkelig ham, jeg var sammen med. Alligevel var det bare ikke den sammen følelse i maven. Jeg var bange for at gå fra min daværende kæreste, til fordel for den nye fyr – jeg ville faktisk gøre alt, for ikke at blive forelsket i ham. Den nye fyr var sin kæreste utro med mig. Ikke bare én eller to gange, men mere end 50 gange. Der havde jeg dog slået op med min. Men ja, sådan gik det. Og jeg syntes virkelig, at han var en nar. Hans kæreste anede ikke, hvad der foregik. Jeg syntes han var en nar, og nu er jeg forelsket i narren. Han gør mig uendelig glad, og jeg kan ikke blive mere tilfreds, end når jeg får ham til at smile. Der er intet bedre, end når han kysser mig og holder mig i hånden. Hvad sker der for det.

Men hvorfor er det så uendelig kompliceret? Vi kan aldrig blive rigtig officielt kærester og gå en tur på strøget sammen, for min bedste veninde søsters, er stadig vild med ham, og hun vil gøre alt for ham. Det kan jeg ikke byde hende(eller min veninde), og det kan han i øvrigt heller ikke.. Hvor er livet surt, hva’..

Nå, men narren kom forbi, og vi sov (Og lidt til - hvilket virkelig var yderst godt!) sammen..

- Mon han har planer i aften? Ellers bliver det hvertfald til en bytur med pigerne! Nu vil jeg nyde solen ved stranden.

For at sige det lige ud

Ja, svesken på desken. For et lang tiden siden, var jeg min kæreste utro. Vi havde været sammen i lidt mere end  et år, da det skete. Og nu ved jeg selvfølgelig godt, at jeg er en nar. Men jeg gjorde det, fordi jeg var ved at være småforelsket i en anden, og pludselig udviklede det sig. Jeg fortryder det, men sket er sket.

   Efterfølgende har jeg været sammen med den nye fyr, og er det i endnu. Vi har det utrolig godt sammen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på ham konstant. Det er stadig fuldkommen hemmeligt, og grunden til det, er meget kompliceret. Det VAR en af mine bedste veninder søsters kæreste, og ingen af dem ved, at vi ses. Så ja, i vil nok mene, at jeg verdens største røv, men i skulle bare vide, hvor meget der ligger bag alt dette. Når man er så blind og snotforelsket, så er man villig til en del. Det var jeg hvertfald. Og det værste af det hele er dog bare, at jeg elsker ham. Han har behandlet mig mindre godt flere gange, og jeg ham, men vi kan bare ikke komme fra hinanden. Sommetider "slutter" vi det, men det begynder altid igen. Uanset hvor meget jeg prøver at sige fra, vil jeg altid kunne tilgive ham. Vi har vel alle en fyr, som man altid har haft et godt øje til, og altid vidst, at flirten var i luften.

Lige nu savner jeg ham den nye fyr (som er et par år gammel), og jeg håber han kommer i aften og sover med mig.. Trænger både til en at hygge med, og måske en omgang lagengymnastik. Hvorfor ikke..



Jeg elsker iøvrigt at tage billeder, og der findes da intet bedre i dette skønne vejr. Her får i lige lidt.

Så er jeg godt i gang

Den her uge har hidtil været skøn. Jeg har forsøgt at fokusere på en masse positive ting, der gør mig glad. En af tingene er den her nye blog, som virkelig har fanget min interesse! Oprindeligt var det faktisk ikke min egen ide, men to af mine gode veninder, og nu er jeg virkelig frisk på det, og glæder mig faktisk til at skrive.

Solen har været på himlen og skabt smil og vandkamp, og jeg nyder det ligesom resten af Danmark. Jeg har det med at blive ufattelig vinterdeprimeret, men nu begynder vejret at hjælpe på det. Nu vil jeg snart så småt begynde at fortælle lidt, om noget af det, der fylder meget i mit liv. Noget af det der sker, som gør mig enten glad eller trist. Det jeg spekulerer på, og prøver at få styr på. Ja, noget af det hele egentlig..
   Lige nu vil jeg nyde vejret, og så får i da lige et billede (kan jo se på andre blogge, at det ser flot ud) fra sidste uge, hvor jeg var et smut på ferie med nogle forfærdelige rare gutter og gutinder. Jaja, jeg begynder skam at få styr på det hersens bloggeri!

Ny i job….

Sådan føles det lidt at skrive det her indlæg. Jeg har aldrig i mit liv blogget før og heller aldrig troet, at jeg ville blive en af de der ”bloggere”. Her er jeg så alligevel, vel egentlig mest til min egen overraskelse. Jeg er 17 år og i fuld gang med at forsøge at leve livet og få det bedste ud af selv det værste. Sommetider går det dog ikke som planlagt. Ofte rent faktisk. Jeg græder og griner, og nu vil jeg dele det hele her.

Mit liv er mildest talt et rod. Men et lykkeligt rod. Faktisk et meget systematisk rod. Jeg er vel ikke andet end et alment menneske, men alligevel synes jeg, at det ville være interessant at lave en blog. Et sted jeg ikke skal lytte, men derimod fortælle. Et sted ingen dømmer mig. Et sted ingen kender mit ansigt og min omgangskreds. Et sted jeg kan være fuldkommen hudløs ærlig og mig selv. Et sted jeg kan smide alle mine frustrationer og hændelser i mit yndige, lille kaotiske liv. Jeg vil blogge om alt det, der sker i mit liv. Det jeg ikke kan dele med nogle andre, fordi de så vil tro, at jeg er sindssyg.
   Så her er jeg, spændt som en baby, og klar til at give los!